08
mar

0

Mulighed for anæstesiologisk forskning om mitokondrie funktion ved sepsis og COVID-19.

Mulighed for anæstesiologisk forskning om mitokondrie funktion ved sepsis og COVID-19.

Vi søger en engageret og nysgerrig kandidatstuderende på medicinstudiet til en 1-årig prægraduat forskningsstilling fra august/september 2021 til Anæstesiafdelingen på Bispebjerg Hospital.

Du kommer til at arbejde med intensivpatienter, få indblik i kredsløbsfysiologi og muskelfysiologi.

Laktat er en vigtig energikilde som omsættes via mitokondriel respiration i hjerne-, hjerte- og muskelvæv under muskelarbejde. Ved sepsis er plasma laktat typisk høj, hvilket tyder på mitokondriedysfunktion. Laktat en prædiktor for sværhedsgraden af sepsis, men der findes ikke en direkte sammenhæng mellem vævshypoxi og laktat. Hypoxi og stort vejrtrækningsarbejde er typiske manifestationer ved indlæggelseskrævende COVID-19, men her er laktat er lav. Om mitokondriefunktionen er bevaret ved COVID-19 vil vi belyse med en række forsøg:      

Formålet er dels:

  • At undersøge mitokondriefunktion i skelet muskulaturen ved sepsis og COVID-19.
  • At beskrive laktatomsætning COVID-19 og sepsis.

Dine opgaver: Du vil deltage i patientinklusion, opsætning af udstyr, daglige tilsyn samt indtastning af data.
Du får et datasæt som du kan tage udgangspunkt i til dit kandidatspeciale mhp. artikel.

Vores forventninger er at du er selvstændig, mødestabil og nysgerrig på kredsløbsfysiologi og intensiv terapi. Resten skal vi nok vise dig.

Afdelingen er meget forskningsaktiv og består i øjeblikket af 1 forskningsansvarlig overlæge, 3 post.doc., 7 ph.d.-studerende, 3 prægraduate forskningsårsstuderende, og 2 forskningssygeplejersker.

Vi tilbyder:

  • Et lærerigt miljø med højt tempo.
  • Daglig supervision og sparring hos kollegaer.
  • Stipendiat efter aftale afh. af din SU-situation.
  • Et selvstændigt kandidatprojekt med mål om publikation i et internationalt peer-reviewed tidsskrift.

Ansøgningsfrist:
30. april 2021, der holdes dog løbende samtaler. Vedlæg kort motiveret ansøgning og kort CV. Gerne med vægt på din interesse for kredsløb og intensiv terapi.

Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker du at søge stillingen, kan du kontakte os:

Ulrik Winning Iepsen, MD, PhD

Anæstesiafdelingen Bispebjerg Hospital 

E-mail: ulrik.winning.iepsen@regionh.dk