Når du skal i gang med at forske og f.eks. tager et prægraduat forskningsår, skal man ofte selv søge midler til dækning af ens løn. Nogle gange vil dette være gjort på forhånd af enten vejlederen eller forskningsgruppen. Skal man selv i gang med at søge midler kan man enten søge et fuldt skolarstipendium eller flere mindre fonde. 

Desuden er det vigtigt at overveje, om der er andre udgifter, som du som studerende skal søge midler til. Dette kan være ​​udgifter til kurser, rejser eller registreringsgebyr ved deltagelse i en videnskabelig konference. 

Hvor finder jeg fonde?

  • Dansk Frie Forskningsfond (https://dff.dk/
  • Legatbogen (https://www.legatbogen.dk/
    • En stor samling af legater og fonde, som man kan søge. Her kan du både søge midler til egen løn, rejser, kurser osv.  
  • Interne puljer 
    • De fleste hospitaler har deres egne interne puljer, som man kan søge. Hør din vejleder og afdeling nærmere om disse. 
  •  Interesseforeninger 
    • Mange af lægespecialerne har deres egne selskaber. På disses hjemmesider kan man ofte finde skolarstipendiater, som man kan søge. Husk dog at din forskning skal passe under det specifikke speciale! 

Ansøgningsprocessen

  1. Start i god tid! 

Mange fonde har kun én eller få ansøgningsfrister om året og har lange behandlingstider, derfor er det vigtigt at starte i godt tid, så du kan få din løn allerede fra start! 

Husk at medinddrage din vejleder – de har som oftest haft andre studerende, som har stået i præcis den samme situation som dig 

  1. Udarbejd et budget 

Budgettet skal være realistisk og gennemarbejdet. Det kan indeholde punkter såsom løn, kursusgebyrer, rejser osv. Husk at medinddrage din vejleder ang. budget, så der enighed om, hvor pengene skal komme fra til de enkelte dele. 

Vær opmærksom, hvad den enkelte fond vil give midler til. Nogle fonde vil f.eks. ikke  støtte egen løn. 

  1. Hvilke fonde vil du søge? 

Dan dig et overblik over, hvilke fonde du kan og vil søge. Det er vigtigt, at dit projekt falder ind under fondens formål. 

Ofte vil de enkelte fonde have deres egne vejledninger og ansøgningsskemaer. Sørg altid for at læse disse vejledninger grundigt igennem inden du søger. Overholder du ikke den enkelte fonds krav, skal du ikke regne med at få penge fra dem.

Søg gerne flere fonde på en gang. Du kan altid takke nej, hvis du får mere end ét positivt svar. 

  1. Skriv en protokol for dit forsøg

De fleste fonde vil gerne have en protokol for forsøget. På denne måde kan de få et indblik i, hvad din forskning kommer til at omhandle og hvad målet er med den. 

  1. Saml dine dokumenter 

Du skal som oftest sende en række forskellige dokumenter sammen med din ansøgning. Det kan f.eks. være følgende: 

  • Studerendes CV 
  • Vejlederes CV 
  • Udtalelse fra din vejleder

Her kan din vejleder f.eks. specificere, hvad forskningsgruppen arbejder med eller hvad din rolle i projektet er. 

Årsager til afvist ansøgning

Allan Hegelund fra FSS har skrevet nedenstående om årsagerne til afvisning af ansøgninger hos FSS:

  • Begrænsede midler 

For det første har FSS begrænset med midler, så der er ganske simpelt hen ikke midler nok til give til alle ansøgere. Men ud over den generelle kommentar, så er der da flere forhold, som kan fremhæves hvad angår skolar-ansøgningerne. De kommer her i uprioriteret rækkefølge.

  • Ansøgers (vejleders) videnskabelige kvalifikationer er ikke tilstrækkeligt dokumenterede

Det er således vigtigt, at ansøger kan dokumentere en produktion af artikler publiceret i høj-impact internationale tidsskrifter, velvidende at der naturligvis tages hensyn til ansøgers alder og forskningserfaring. 

  • Ansøgers videnskabelige kvalifikationer inden for området er ikke tilstrækkeligt dokumenterede

Det er således vigtigt, at ansøger kan dokumentere en produktion af artikler inden for det faglige område, som ansøgningen vedrører.

  • Ansøgers kvalifikationer som vejleder er ikke tilstrækkeligt dokumenteret

Rådet finder det særdeles vigtigt, at vejleder har den fornødne vejlederkompetence og erfaring indenfor det specifikke forskningsfelt for at sikre, at den studerende får den rette indførelse i forskningsverdenen. FSS ønsker, at de skolarstuderende modtager vejledning fra kompetente forskere med gode publikationslister.

  • Ansøgers øvrige skolarstipendiater

Man kan kun have ét skolarstipendium ad gangen hos FSS.

  • Den studerendes kvalifikationer til at påtage sig projektet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret

Rådet modtager mange ansøgninger til dette virkemiddel, og rådet har derfor valgt i konkurrencen at fravælge ansøgninger med studerende, der har generelt lave karakterer.

  • Mangler ved projektbeskrivelsen

Projektbeskrivelsen tydeliggør ikke omfanget af forskning, men beskriver derimod et projekt der har mere karakter af registrering, udredning, udvikling eller kvalitetssikring. Det gode projekt har en vigtig hypotese og tydelige forskningsspørgsmål, som søges undersøgt og afklaret, og som i øvrigt fremmer den videnskabelige erkendelse nævneværdigt. Stipendiaten skal deltage i kernen af den egentlige forskning – ikke blot lave rutinepræget arbejde som assistent for en laborant. Omvendt må projektet heller ikke være for omfattende i forhold til at den skolarstuderende skal kunne overskue det og nå at udføre det.

  •  Uklarheder

Projektet anskueliggør ikke tilstrækkelig forskningsmæssig fornyelse, har en uklar eller uhensigtsmæssig problemformulering, eller har ikke tydeliggjort i tilstrækkelig grad det teoretiske eller metodiske grundlag for projektet.

  • Administrativt afslag

En del ansøgninger til skolarstipendier får administrativt afslag, fordi der er bestemte, formelle fejl og mangler i ansøgningen. Disse kan let undgås.

Desuden skal det nævnes, at det ofte lader til at være den studerende selv, der bærer en stor del af ansvaret for ansøgningen. Når det er tilfældet, er det særdeles vigtigt, at vedkommende sørger for et grundigt kvalitetstjek. Måske kunne det være en ide, at den studerende ud over naturligvis vejlederen selv, også får en anden kyndig person til at kigge det igennem. Fx en ph.d.-studerende eller en postdoc fra den relevante forskergruppe. Flere øjne er normalt en god ide. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at den studerende ikke i for høj grad står alene med ansvaret for ansøgningen.”