Introduktion til forskningsforløbet
Forskningsprocessen kan være svær at overskue, hvis man ikke har erfaring med forskning. Denne introduktion har til formål dels at give et indledende overblik over det typiske forløb af en forskningsproces og dels at give indblik i de forberedelser, som er nødvendige inden selve forskningsprojektet kan gå i gang. Vejledningen er henvendt til studerende, som skal i gang med deres første ”rigtige” forskningsprojekt, typisk i form af et prægraduat forskningsår, men også et kandidatspeciale.
[Du kan læse mere om de enkelte punkter i selve forskningsprocessen under Forskningsforløbet.]
1) De indledende overvejelser
Hvilket omfang? Hvordan skal dit forskningsforløb udformes? Skal du til at skrive kandidatspeciale og har måske blot et par måneder? Måske vil du gerne engagere dig endnu mere i et projekt og tage tid ud af kalenderen til et prægraduat forskningsår?
Om hvad? Hvilket felt vil du gerne forske indenfor? Er du mest til klinisk, epidemiologisk eller grundforskning? Hvilket klinisk eller præklinisk speciale interesserer dig? Jo mere specifikt du kan formulere dit projekt jo bedre, men ofte vil projektet først rigtig tage form i samarbejde med en vejleder.
2) Find en vejleder
Tag dig god tid til at lede efter en vejleder inden for dit interessefelt. En god og engageret vejleder er en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt forløb.
Hvor skal du lede? Her på hjemmesiden findes en hjælp til at finde en vejleder.
[Under Opslag kan både afdelingerne/vejledere annoncere for forskningsårsstuderende og/eller studerende som skal skrive bachelor/kandidatopgave.]
Du kan også lede efter en vejleder i SUNDs emnekatalog på Absalon under hhv. bacheloropgave og kandidatspeciale eller kigge efter opslag i MOK, hvor vejledere ofte annoncerer deres projekter.
Involvér gerne flere vejledere. Der vil ofte være flere vejledere tilknyttet projektet: En hovedvejleder, der har det overordnede ansvar for projektet og en vejleder, der kan hjælpe en i det daglige arbejde. Det er en god idé at få inkluderet en yngre forsker med mere erfaring end én selv som daglig vejleder, f.eks. en PhD-studerende. De vil ofte have mere tid og overskud til at hjælpe dig i det daglige end en travl hovedvejleder.
Søg erfaringer fra andre, evt. tidligere studerende ved den aktuelle afdeling. Eventuelt kan du tage kontakt til din mulige vejleder og hør om muligheden for at tale med aktuelle forskningsårstuderende hos denne.
Husk på: Mindst en af dine vejledere skal være ansat ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
[Når du har fundet din vejleder anbefaler vi at du præsenterer vedkommende for PUFFs vejlederkontrakt, som du kan læse om hér. [LINK]]
3) Formulér dit projekt
Præfabrikeret protokol: Sommetider har en vejleder allerede en protokol liggende på et projekt. Sørg i så fald for at du har læst denne godt igennem og at du forstår den. Måske er der ting, du ikke helt forstår, eller noget, du har forslag til at ændre, og det bør du tage op med din vejleder. På den måde sikrer du, at projektet bliver ”dit” og ikke bare et bestillingsarbejde.
Protokolskrivning fra bunden: Ofte skal protokollen udarbejdes fra bunden, hvilket skal ske i samarbejde med din vejleder. Dette er mere tidskrævende, men har den fordel, at du i højere grad selv kan være med til at formulere og forme dit projekt. Desuden er det en rigtig god mulighed for at få erfaring med at skrive protokoller, så sørg for at engagere dig så meget som muligt i processen. Du kan finde en disposition til forskningsprotokol ved at klikke hér [LINK til visning/download af dokument].
4) Søg tilladelser.
De fleste projekter, som involverer levende væsener eller væv derfra kræver godkendelse fra én eller flere instanser. Det er den forsøgsansvarlige, dvs. som oftest din vejleder, som har ansvaret for at de nødvendige tilladelser er hentet hjem.
De Videnskabsetiske Komitéer (https://www.nvk.dk/): Alle forskningsprojekter, der indebærer forsøg på mennesker eller med menneskeligt biologisk materiale, skal anmeldes til og godkendes af en videnskabsetisk komité, inden projekterne kan påbegyndes.
Datatilsynet (https://www.datatilsynet.dk/): Såfremt du i forbindelse med dit forskningsprojekt behandler personoplysninger, der kan henføres til en bestemt person, og der er tale om følsomme oplysninger i henhold til persondataloven §§ 7 og 8, skal dit forskningsprojekt anmeldes til Datatilsynet. Forskningsprojekter skal stort set altid anmeldes til Datatilsynet. Er du i tvivl, om dit projekt skal anmeldes til Datatilsynet, kan du kontakte Datatilsynet på tlf. 33 19 32 00.
Lægemiddelstyrelsen (https://laegemiddelstyrelsen.dk/): Såfremt der anvendes forsøgsmedicin (også godkendte typer), skal forsøget tilmeldes Lægemiddelstyrelsen.
Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet (https://dyreforsoegstilsynet.fvst.dk/Pages/default.aspx
Vær opmærksom på, at det anbefales at åbne linket i et privat browservindue. Dette kan udføres ved at højreklikke på linket.):
Forsøg med dyr skal anmeldes til og godkendes til Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet.
Andre: Der kan være andre instanser, som skal have besked og/eller godkende dit projekt. Især hvis du forsker i udlandet skal du undersøge de lokale regler.
5) Søg finansiering
Funding skal søges i god tid! Her på hjemmesiden under “Funding” kan du finde hjælp til hvor og hvordan du skal søge. Ofte skal de nødvendige tilladelser være givet, så dette kan angives i protokollen, men du kan også blot i ansøgningen nævne, at ansøgning er indsendt.
6) Gå i gang med at forske!
Yderligere hjælp og information:
Du kan læse om forskning under de to hovedtemaer kliniske forsøg og forskning i sundhedsdata via Sunhedsministeriets hjemmeside (https://sum.dk/arbejdsomraader/forskning)
Du er også altid velkommen til at kontakte PUFF, hvis du har spørgsmål.
Disposition for forskningsprotokol
Formålet med forskningsprotokollen er at give det store overblik over forskningsprojektet. Uden at være for detaljeret, skal protokollen dog stadig give fyldestgørende information om meningen med projektet og dets gennemførlighed. Skrivningen af forskningsprotokollen giver dig samtidig muligheden for at gennemtænke mange vigtige praktiske forhold ved projektet.
Projektets titel: Hovedtitel og evt. undertitel.
Projektansvarlige og projektdeltagere: Oftest vejleder, studenterforskeren og øvrige deltagere/samarbejdspartnere i projektet. Husk titler på alle og arbejdssteder (institut/afdeling), hvis disse er forskellige fra institution.
Institution: Stedet, hvor projektet udføres (navn, adresse, tlf.nr./fax nr./e-mail).
Resume: Kort resume af de vigtigste ting i protokollen (baggrund, formål, materiale, metode osv.), gerne i lægmandssprog, oftest 100-150 ord.
Baggrund: Afgrænsning af emnet og gennemgang samt diskussion af tidligere forskningsresultater og evt. mangler ved disse/endnu uafklarede aspekter. Husk referencer!
Problemstilling/ Formål: Evt. en del af baggrund, hvilke aspekter af emnet vil projektet belyse? Hvorfor er det vigtigt?
Studiedesign: Hvilken studietype: fx. klinisk, database-, litteraturundersøgelse/ eksperimentialstudie eller observationsstudie/ kohorte eller case-kontrol.
Materiale
Beskrivelse af studiepopulation: Husk inklusions- og eksklusionskriterier, også for evt. kontrolgruppe.
Poweranalyse: Vurderer hvor mange observationer, du skal inkludere, for at bevise en statistisk signifikant forskel af en given størrelse mellem to grupper. Det er ærgerligt at stå med et materiale med for få observationer til at påvise en signifikant forskel, som man dog stadig har mistanke om eksisterer.
På den ene side skal du således have nok observationer, men på den anden side er det af hensyn til forsøgspersonerne heller ikke etisk forsvarligt at inkludere mange flere end nødvendigt.
Vurdér hvad du forventer at finde, f.eks. hvor stor forskel du forventer at finde mellem din forsøgs- og din kontrolgruppe. Som regel kan den eksisterende litteratur hjælpe med at give dig en idé om dette estimat, men i mangel af eksisterende litteratur kan dette være svært, og dit estimat må således være dit (eller din vejleders) bedste gæt. Det vigtigste er, at du har gjort dig overvejelser om sample size, ikke at det passer præcist. Afhængig af hvor stor en forskel du forventer at finde, kan du (eller dit statistikprogram) udregne hvor mange observationer, du skal have i hver gruppe for at forskellen bliver statistisk signifikant. Hvis forskellen er meget lille, skal der flere observationer til at påvise den, end hvis den er meget stor.
Hvordan analyseres frafaldsgrupper?
Metode: Identificér dine effektmål, dvs. den eller de parametre, som du vil måle for at få svar på din problemstilling. Det er vigtigt at disse er godt, præcist og specifikt formuleret.
Hvordan foregår dataindsamlingen?
Hvordan måles effektmålene? Klinisk intervention, laboratorieanalyser m.v.?
Statistik: Evt. en del af metodeafsnittet, hvilke statistiske analyser/programmer anvendes?
Databehandling: Anmeldelse til Datatilsynet (https://www.datatilsynet.dk/)? I hvilket regi foregår det? Hvem er den dataansvarlige myndighed?
Tidsplan: Evt. som flowdiagram, må gerne være overordnet.
Videnskabeligt og samfundsmæssigt perspektiv: Hvilken betydning vil projektet have for videnskaben/samfundet/evt. For de enkelte deltagere?
Etik
- Tilladelser fra de Videnskabsetiske Komitéer, arbejdsplads, institutioner m.v.?
- Evt. risici/fordele for forsøgsdeltagere?
- Information til deltagerne mhp. informeret skriftligt samtykke (læs mere om dette under Dataindsamling og –analyse).
- Anonymisering af persondata ved formidling (hvis ikke denne kan sikres, skal referat af interview el.l. godkendes af informanten).
- Opbevaring af data (registersikkerhed, jf. Persondataloven, GDPR, se https://forskerportalen.dk/da/forskning-der-omfatter-personoplysninger/) .
Finansiering: Udgifter, evt. budget (løn- + driftsudgifter). Støtte fra forskningsfonde? Økonomiske interessekonflikter?
Resultatformidling: Hvordan forventes resultaterne formidlede: publikation, præsentation på konferencer osv.
Praktisk gennemførlighed: Er ressourcer (faglig ekspertise, laboratoriemæssige forhold osv.) tilgængelige på arbejdsstedet?
Status for projektet: Hvad er gjort indtil videre? Især, hvis man har arbejdet med projektet et stykke tid i forvejen.
Download PDF [den opdaterede, se dropboxen]
Læs mere på hjemmesiden for Den Nationale Videnskabsetiske Komite – fx denne side (https://www.nvk.dk/forsker/forskertjeklister) eller en af disse to: (https://sum.dk/arbejdsomraader/forskning/forskning-i-sundhedsdata) og (https://sum.dk/arbejdsomraader/forskning/kliniske-forsoeg-).