For mange studerende kan forskningsåret være det første skridt på vejen mod en Ph.D.

Der er mange veje ind til en forskningskarriere og man kan forske indenfor stort set alle områder. Nedenstående beskrivelse gælder både for lægevidenskaben og andre uddannelser med videnskabelig tradition, såsom antropologi. Der er ingen krav, til at man skal forske som læge, men ofte vil en eller anden form for forskningserfaring i form af PhD-grad åbne lidt flere døre til f.eks. eftertragtede videreuddannelsesstillinger 

I bekendtgørelsen om Ph.D.-uddannelsen ved universiteterne står der:

“Ph.D.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den Ph.D.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning.”

Du kan læse mere om hvad en Ph.D er på Københavns Universitets hjemmeside (link: https://healthsciences.ku.dk/phd/). 

Ph.D.-graden

Forskningens ”grunduddannelse” er Ph.D.-uddannelsen, som giver ret til at bære titlen ”PhD”. PhD-uddannelsen udbydes ved de forskellige universiteter, hvortil man skal søge om indskrivning.

Man skal have en kandidatgrad inden man kan tildeles Ph.D.-graden. Man kan dog også starte på en Ph.D. mens man er i gang med sin kandidatgrad. 

Ph.D.-forløbet kan finansieres af stipendier, som udbydes af private fonde, men kan også finansieres af det private erhvervsliv, f.eks. gennem en erhvervs-Ph.D. Nogle hospitaler og regioner finansierer også hele eller halve Ph.D.-forløb, hvor resten af finansieringen skal hentes gennem private fonde.

For at opnå Ph.D.-graden skal man have opfyldt en masse krav, som typisk i Danmark opfyldes i løbet af en 3-årig periode. Kravene er blandt andet udarbejdelse (og evt. publicering) af videnskabelige artikler (typisk 3-4), undervisning og kurser. Til slut udarbejdes en Ph.D.-afhandling, som man herefter skal forsvare ved et offentlig forsvar med opponenter.

Efter Ph.D.-graden

Mange vælger at blive i forskningen efter de har erhvervet Ph.D.-graden. Disse kaldes herefter ”postdoc”, sidder som regel på en forskningsaktiv afdeling eller et institut, og er som oftest fondsfinansierede, men kan også være fastansat.

Nogle vælger tillige at tage en doktorgrad. Dette kræver indlevering af en doktordisputats, som skal bevise at ”man har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre”, og denne skal også forsvares. Opnår doktorgraden har man ret til at kalde sig doktor og i lægevidenskaben bliver dette til titlen ”dr. med” eller på engelsk ”DMSc”. Denne titel er den højeste akademiske titel man kan erhverve i Danmark.