Inden du siger ja til at starte et forskningsprojekt, er der nogle ting som det kan være rigtig godt, at få afklaret, fx ved et møde med din kommende vejleder og medvejledere:
1) Projektet. Sørg for at finde et emne, der interesserer dig og overvej hvilken slags forskning du vil lave: Klinisk forskning med patientkontakt? Dyreforsøg? Celleforsøg? Litteraturprojekter? Databasebaseret forskning og epidemiologi? Sørg for at få et projekt, som er dit eget, og som har potentiale til at blive publiceret senere hen. Dette skal ikke udelukke, at du bliver en del af et team, hvor du også hjælper til på fx større PhD-projekter og på den måde får bredere forskningserfaring.
2) Vejleder. Få afstemt hvordan året skal forløbe med hensyn til vejledermøder? Hvor tit forventer du, at din vejleder har tid til at mødes? Er der mulighed for sparring med andre på afdelingen, fx i form af ugentlige møder, vejledermøder for hele afdelingen og lignende.
3) Miljø. Snak om, hvor du skal sidde og hvordan miljøet er på afdelingen. Er der andre forskningsårsstuderende? Ph.D.studerende? Er der sociale arrangementer? Sprøg ind til arbejdsredskaber: Får du en pc med de nødvendige programmer? Hvad har afdelingen ellers til rådighed med hensyn til gennemførelsen af projektet?
4) Løn. Hvad er jeres strategi i forhold til aflønning? Hvilke fonde skal I søge og hvad skal I gøre, hvis I ikke får penge? Husk at man skal være ude i rigtig god tid, hvis man både skal have en protokol og søge penge i tide til, at der er løn, når forskningsåret påbegyndes.
5) Ferie og barsel. Der har efterhånden været en del studerende, som er kommet i klemme med hensyn til barsel under forskningsåret. Ofte bliver man som prægraduat forskningsårsstuderende ansat som stipendiat uden de samme rettigheder, som normalt ansatte. Den afdeling, hvor du er ansat, har ansvaret for dette. Sørg for at have snakket om det, inden du går i gang. Snak ligeledes dine og vejleders forventninger til ferie og fridage, så der ikke opstår misforståelser senere i forløbet. Husk at høre om hvordan du er stillet ved eventuel sygdom.
6) Gode råd om medforfatterskaber i forbindelse med deltagelse forskningsprojekter. Når du påbegynder et forskningsår, et arbejde som forskningsassistent eller har data i dit bachelor/kandidatprojekt, som kan bruges til publikation, er det en rigtig god idé at få klarlagt, hvem der skal være forfattere, og hvilken rækkefølge disse skal fremgå i. Særligt vigtigt er det at få fastlagt, hvem der skal være første-, anden- og sidsteforfatter. Det kan man gøre med udgangspunkt i Vancouver-reglerne (eller ”Uniform Requirements”) for publikationer, som blev udvidet i år 2000 og som lyder:
Medforfatterskab forudsætter ifølge Vancouver-reglerne, at man opfylder tre kriterier:
- At have bidraget substantielt til udformning og design af studiet, eller indsamling af data, eller analyse og fortolkning af data.
OG
- At have udformet udkast til artiklen eller revideret den endelige version af manuskriptet.
OG
- At have godkendt den endelige version af manuskriptet.
Man er således berettiget til forfatterskab i den ene eller anden form, hvis ovenstående opfyldes. Samtidig er det bestemt, at bidragsydere, som ikke opfylder forfatterskabkriterierne, skal nævnes i “acknowledgements” med en beskrivelse af, hvad den enkelte har bidraget med.
Nyeste regelsæt og opdateringer er at finde på http://www.icmje.org/
Ved problemer med fordelingen af førsteforfatterskaber, kan man gøre brug af såkaldt delt førsteforfatterskab.
I forbindelse med fordelingen af forfatterskaber, er det også en god idé at forventningsafstemme: Hvad kræves af dig? Hvad forventer du selv, der skal komme ud af forskningen? Hvis du tilbydes et førsteforfatterskab og siger ja, forpligtes du også til at udføre et stort og grundigt stykke arbejde. Hvis du bidrager til andre tilstødende projekter end dit eget, så sørg for at få afklaret, hvad du kan forvente at få ud af det. Mulighed for anden- eller medforfatterskab?
Det vil altid være fornuftigt at tage referat af møder i forskergruppen og udsende disse efterfølgende til orientering. Hvis du har været til møde med vejledere/forskergruppen og der ikke er skrevet referat, kan det være en rigtig god idé, umiddelbart efter mødet (altså samme aften) at forfatte en mail med essentielle aftalte punkter og sende dem til godkendelse/bekræftelse hos hovedvejleder og eventuelle medvejledere. Her kan man opsummere, hvad der forventes af dig såsom hvilke opgaver, du forventes at løse i løbet af tiden som forskningsårsstuderende, hvad du forventer af forskergruppen samt hvad der er aftalt omkring forfatterskaber. På den måde er alle aftaler afklaret på skrift, og der vil ikke herske tvivl om, hvem der skal gøre hvad og have hvilke forfatterskaber. Desuden er en bekræftet e-mail juridisk bindende og du vil derfor ikke komme i klemme (juridisk, udelukker ikke pres fra vejleder eller dårlig stemning fra samarbejdspartnere) senere i forskningsforløbet, hvis der opstår misforståelser om førnævnte aftaler. Nogle gange er forfatterskaber afklaret i forskningsprotokollen til projektet, hvilket også er en god løsning. Generelt vil al form for skriftligt dokumenteret tidlig forventningsafstemning i forhold til veldefinerede arbejdsindsatser potentielt kunne forebygge uønskede uoverensstemmelser de forskellige parter imellem senere i forløbet. Sørg for at tænke projektet til ende med de mest realistiske briller på!
Den skriftlige afklaring anbefales desuden på ph.d.-kurset responsible conduction of research.
Ovenstående kan opsummeres til:
1) Tidlig og skriftlig aftale om især første-, anden- og sidsteforfatterskab, samt forventningsafstemning til medforfatterskaber på tilstødende projekter.
2) Kendskab til Vancouver guidelines for publikationer.
3) Muligheden for delt-førsteforfatterskab.